Uge 43 – Premiere: Ø-Laks

En uge med optagelser i Rødovre – der skal blive til et portræt af Årets julemærke kunstner.

– og en uge, hvor de 25 Voxpops – vi fik lavet i hhv Aarhus, Skanderborg og Skørping i sidste uge – skal klippes

Fredag “Social sammenkomst” i firmaet i Kbh – såååe – bestemt ikke en kedelig uge i vente

OG – så er det på – Onsdag kl 21:05 – at der er premiere på udsendelsen fra Samsø “Ø-Laks … et kulinarisk eventyr”

Mandag den 25. oktober

12:30 Bunkertur ved Houvig Fæstningen
21:10 Historien om Jagtslottet på Kalø

Tirsdag den 26. oktober

17:50 Til fods i naturen – Rundt i Havreballeskoven
02:15 Meget mere Aarhus – fra varmekedelfabrik til Bazar

Onsdag den 27. oktober

06:40 En særlig signatur – Genbrug af byggematerialer
10:25 Hjemme hos – Yrsa Dunvad, billedkunstner
21:05 🔴Ø-laks – et kulinarisk eventyr på Samsø
02:05 Til fods i naturen – Rundt i Havreballeskoven

Torsdag den 28. oktober

13:20 Flamingo Naturpark – haven der aldrig sover
00:40 Tørfisk – i 40 år

Fredag den 29. oktober

06:40 Meget mere Thy – Kirsten Kjær Museet
12:10 Til fods i naturen – Vildmarken i Thy (1:4)
22:20 Hjemme hos – Bit Vejle, psaligrafikunstner

Lørdag den 30. oktober

05:30 Hjemme hos – billedhugger Jørn Rønnau
23:15 Ø-laks – et kulinarisk eventyr på Samsø

Søndag den 31. oktober

06:20 Hjemme hos – musiker Klaus Schønning
09:00 Kulturperler i Vestjylland
04:15 Meget mere Bornholm … Kultippen, Rubinsøen og forstenet havbund

Foto-uge-bogen:

– en uge med travlhed på jobbet – alt imens vores hus bare står og passer sig selv, med ikke mindre end 3 larmende affugtere. Det virker – huset er tørt og varmt – så vidt vi kan vurdere. Men vi må vente til der kommer folk der kan måle det. Og det er nok det, der er det værste – at vente – at der ikke rigtigt sker noget – at vi kan ikke rigtigt gøre noget – bare vente.

“Værktøjet er det halve af arbejdet” – siger man – og ja det er da så sandt som sagt. Gik i gang med at fjerne resterne af en tidligere væg – med hammer og mejsel – det var hårdt og besværligt – så kom naboen med en elektrisk professionel mejsel – og – sim-sa-la-bim – så var det fjernet. Nu kan gulvet lægges – ligesåsnart der er grønt lys. Men hvilket gulv det bliver – det har vi endnu ikke styr på.

Tid til en lille gåtur – ja det blev det til – en virkelig tiltrængt een af slagsen – og specielt i det flotte efterårsvejr – det er jo lige nu at farverne står allersmukkest – det kan ikke nægtes – selvom – efterår ikke er min favorit årstid. Et lille kort besøg af Aija – hun ville gerne opleve vores nye lille ‘Tiny-House’ hjem – det var så hyggeligt – som at være på camping. Nolia skulle også have været her – men det må blive når vi flytter tilbage til huset. Det lille hus er hyggeligt – ja – men ikke børneegnet.

OG – så må jeg erkende at – mit mål med 10.000 skridt om dagen – har det ikke helt så godt – jeg vil simpelthen påstå – at jeg har fået tildelt alt for få timer i døgnet 🤔 Pt. er jeg på 3.047.976 – så jeg mangler 602.024 – det betyder at for at nå målet – SKAL der gåes 10.000 skridt om dagen – hver dag – som i hver dag – fra nu og resten af året. 😬