Uge 37 – og nye optagelser i hus

Ugens foto – af det to-delte skydække og hvor lidt solopgang også kan anes – er fanget søndag morgen – på vej til optagelser i Svendborg. 🙂

I ugens løb summende arbejdspladsen på Trindsøvej gevaldigt – med festlige musikoptagelser igen igen i studiet. Torsdag speakede vi udsendelsen om Ø-Laksen fra Samsø – så nu skal den bare klippes færdig. Og i går – søndag – var jeg på optagelser i Svendborg, Odd-Fellow logens årlige prisuddeling.

I aften sendes/genudsendes 3. del af “Til fods i naturen … Vildmarken i Thy”

På vandreturen fra Agger Tange i sydThy til Hanstholm i nord – går vi fra Thagaard Plantage til Vangså – den sidste by i Danmark der fik elektricitet – og videre til Klitmøller. Og Klitmøller – som kan betegnes som hovedstaden for Cold Hawaii – er en by der faktisk er genopstået 3 gange – det får vi historien om – ligesom vi naturligvis skal høre om surfer eventyret – et eventyr der har bevirket at der er etableret en skole – HF-Cold Hawaii – en skole, hvor eleverne kommer fra hele landet og hvor mange efter endt uddannelse bliver i området, ikke bare for at surfe, men for at leve sit liv her. Vi får også historien om fiskeri eventyret – og om den store ulykke der ramte Klitmøller under 2. verdenskrig – en ulykke der gjorde 11 kvinder til enker og 24 børn faderløse. Det er også fra Klitmøller at den store skude sejlads til Norge foregik

Mandag den 13. september

07:40 Meget mere Bornholm – Sandvig og Strandhotellet
13:15 Hjemme hos – musiker Klaus Schønning
21:10 Til fods i naturen – Vildmarken i Thy (3:4)
04:30 Nyt liv i gamle længer

Tirsdag den 14. september

10:10 Meget mere Thy – Kirsten Kjær Museet
21:10 Meget mere Aarhus – Fra varmekedelfabrik til Bazar
04:05 Hjemme hos – billedhugger Jørn Rønnau

Onsdag den 15. september

11:30 En vandretur på Harrild Hede
21:05 Mere grøn, klimavenlig og velsmagende mad: – i de aarhusianske køkkener
01:40 Sommer på Samsø
03:00 Vandreruten Tranum-Fosdal

Torsdag den 16. september

07:50 Claus Bonderup – arkitekten, designeren og professoren
13:40 Hjemme hos – Yrsa Dunvad, billedkunstner
18:35 Meget mere Aarhus – Fra varmekedelfabrik til Bazar
04:05 Hjemme hos – kunstneren Lise Honoré

Fredag den 17. september

12:00 Karen Blixen Museum, Rungstedlund
18:15 Radioens historie 1920-2020
23:00 Hjemme hos – billedkunstner Anne Juul Christophersen

Lørdag den 18. september

05:40 Meget mere Thy – Thy whisky
10:15 Meget mere Bornholm: Kultippen, Rubinsøen og forstenet havbund
23:15 Kulturperler i Vestjylland

Søndag den 19. september

05:35 Hjemme hos – kunstneren Rasmus Bjørn
11:00 Ghita og Højer – kunstneren i byen bag digerne
14:00 Flamingo naturpark – haven der aldrig sover
02:45 En særlig signatur – Genbrug af byggematerialer

Foto-uge-bogen:
– fra optagelserne i Svendborg
– og så havde vi en spændende og anderledes kunstoplevelse tirsdag aften. Kunstneren Florencio kanaliserede malerier for afdøde kunstmalere som Rembrandt, Da Vinci, Renoir, Morisot, Monet, Matisse, Krøyer mv. I løbet af et par timer malede han ikke mindre end 8 stk malerier – det var vildt.
– OG slutteligt – så er vi ved at have et bette drivhus på terrassen – mangler nu kun glasset – desværre må jeg indrømme at arbejdet med at bygge det – har været på bekostning af vandreture.