Uge 35 – Regnvejr, med noget smukt på hjerte.

Vidste du – at regn kan gøre dig lykkelig? Jeg vidste det ikke – for mig er regn ‘træls’ – ved godt at ordet træls er et kedeligt og alt for ofte brugt – jysk udtryk – men ordet passer perfekt til det humør/mood jeg kommer i, når det regner. Tøjet bliv selvsagt vådt – og frisuren – hvis man har sådan én – klasker sammen. Alt er mere besværligt og ja jeg kan blive ved med at remse en masse irritationsmomenter op – meen – hvis jeg så lige mærker efter, er der alligevel også noget godt ved regnen – duften af naturen, forstærkes – naturen bliver mere grøn, mere frodig og alt strutter af liv og det giver energi. Jeg faldt over et indlæg skrevet af Psykolog Birgitte Sølvstein – et indlæg om 5 grunde til at regn kan gøre dig lykkelig – læs det her: https://soelvstein.dk/regn/

og meget apropos så er næste tv-udsendelse i rækken “Til fods i naturen … ” klippet færdig. Denne gang er det en lille 2,5km rundtur i Havreballeskoven i Aarhus.

Havreballeskoven, er en skov der ligger – så at sige midt i byen – midt i Aarhus. Vi vandrer rundt med Torben Gang, Naturvejleder og Biolog – og får bl.a. historien om én af de første anlagte Naturstier i Danmark – en sti som blev etableret af lektor ved Marselisborg Gymnasium A.E. Skjøt-Pedersen i 1929. Når vi siger én af de første – så er det forstået på den måde, at her handlede det om at fortælle og oplyse om naturen i naturen – og om nydelsen ved at vandre i naturen og blive klogere den – i modsætning til tidligere tiders (midten af 1800-tallet) anlagte trækstier, hvor det dengang handlede om transport.

Se de første par minutter her:

Og nedenfor en oversigt over ugens tv – samt link til programomtale og de første par minutter af diverse udsendelser

– Nederst “Foto-uge-bog’en” – en uge med redigeringen og daglige vandreture, som faste ingredienser – og jo – jeg kan stadig sætte ✔️ ved – 10.000 skridt om dagen :).

og ja – også en uge hvor vi havde fornøjelsen af at deltage ved en konfirmationsfest i Ville Gallina i Haslev på Sjælland – og som de selv skriver på deres hjemmeside: “Danmarks nok smukkest beliggende restaurant i skovene nær Gisselfeld…”

Og selvom det er meget begrænset, hvad man får at se af området, simpelthen fordi man sidder til bords og fylder sig med den dejligste middag i godt selskab – ja så alene det – at nyde udsigten fra altanen ud over det grønne og den lille stille sø med åkander – er nok til at man ikke er i tvivl om at være et meget smukt sted – og så er det jo da også et sted med en lang historie.

Flg. er hentet fra hjemmesiden:

Skoven og Villa Gallina hører under Gisselfeld Kloster. Gisselfeld er et af Danmarks største godser, som blev grundlagt af Peder Oxe fra 1547-1575. Mange berømtheder har gennem tiderne været tiltrukket af det smukke herregårdslandskab omkring Gisselfeld. Blandt disse kan nævnes Bache, Thorvaldsen, og H.C. Andersen. H.C. Andersen fik på Gisselfeld Kloster ideén til “Historien om en and”, som senere blev til “Den Grimme Ælling” og Christian Winther´s “Hjortens Flugt” er skrevet som en hyldest til det smukke Gisselfeld.

Mandag den 30. august

10:30 Meget mere Bornholm – Kunstneren Poul Pava

13:50 Hjemme hos – kunstneren Rasmus Bjørn

21:05 Til fods i naturen – Vildmarken i Thy (1:4)

Tirsdag den 31. august

05:25 Hjemme hos – kunstneren Lise Honoré

12:00 Claus Bonderup – arkitektens hjem og have i Hune

17:35 Meget mere Bornholm – Sandvig og Strandhotellet

23:30 Kulturperler i Vestjylland

04:15 Cecilie Westh – fra modist til kunstner

Onsdag den 1. september

14:10 Et kig ind – i atelieret hos Steffen Harder

21:05 En særlig signatur – Genbrug af byggematerialer

02:50 Sommer på Samsø

Torsdag den 2. september

05:10 Mere grøn, klimavenlig og velsmagende mad: – i de aarhusianske køkkener

12:45 Til fods i naturen – Husby Klitplantage Ruten

20:00 Karen Blixen Museum, Rungstedlund

04:30 Meget mere Thy – Kirsten Kjær Museet

Fredag den 3. september

12:00 Meget mere Bornholm – Gudhjem, Danmarks eneste bjergby

22:50 Hjemme hos – Jens Christian Worm Gotfredsen

Lørdag den 4. september

05:30 Til fods i naturen – Rebild Bakker Ruten

09:45 Hjemme hos – billedhugger Jørn Rønnau

16:00 Til fods i naturen – Vildmarken i Thy (3:4)

17:50 Sommer på Samsø

01:25 En særlig signatur – Genbrug af byggematerialer

Søndag den 5. september

17:35 Kulturperler i Vestjylland

19:50 Sommer på Samsø

22:40 Meget mere Thy – Thy Whisky

04:10 Dorte Tilma – organisten og kunstneren

Foto-uge-bogen: