Taknemlighed og ydmyghed kan næppe gøre det.

Vi har et væsen – et sundhedsvæsen i dk – som simpelthen er enestående. Og jeg kan ikke takke nok – takke Aarhus Universitetshospital, takke Kirurgen, der har foretaget en Whipples Operation og dermed fjernet en tumor og takke de sygeplejersker, anæstesilæge og anæstesisygeplejerske og hele det øvrige enorme store team, der med stor ekspertise, omsorg, en varm hånd og de dejligste smil – har gjort at jeg har følt mig tryg, hele vejen igennem forløbet. Af hjertet TAK.

Og TAK til hele holdet på opvågningsafsnittet – I holdt øje med mig uafbrudt i de mange timer jeg var der – og hvor vi – i mine vågne øjeblikke – fik de herligste snak om at huske at realisere vores drømme og leve livet, hver eneste dag. Tak til de 2 smukke smilende portører, der tilbød mig en dans på opvågningsstuen: “Så tager vi lige et skridt til højre” sagde de, ja, ja – små skridt tæller. TAK til jer alle.

Og også afdelingen Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit 1 – har været mere end fantastiske. Og det gælder ALLE – alle lige fra Serviceassistenter, Køkken- og SOSU-personalet til Studerende, Sygeplejersker og Læger – I har alle fået mig til at føle mig i centrum. I havde tid til omsorg, tid til en lille sludder – en sludder om alt mellem himmel og jord og tid til at holde mig på panden – når et hoste/kvalmeanfald meldte sig – hvilket ikke var specielt rart – pga det fine nye kunstværk der var blevet udført på min mave – TAK – af hjertet TAK.

Og nu min allerstørste TAK til hele vores vidunderlige fantastiske og kærlige familie. I har ALLE været der, hele vejen gennem hele forløbet – I er guld – TAK for jer. Og TAK – også til jer – kære venner, naboer, kolleger og ledelsen på min arbejdsplads – og tak til jer som jeg har lært at kende gennem mit tv-job og til jer som har sendt gode ønsker, tanker og skytsengler. Det virkede. Nu glæder jeg mig til at lave meget mere tv.

Jeg er dybt taknemlig.

8 dage – er det nu siden indgrebet – og jeg sidder på vores terrasse og har det fantastisk. Blomster og gaver vælter ind og – ja – vi har endda deltaget – omend ganske kort – ved vores barnebarns fødselsdag – i dag – TAK – jeg er endnu ikke helt oppe på mit mål om 10.000 daglige skridt, men det kommer – snart.

Og inden jeg takker over, tænker jeg på Louis Armstrongs kendte værk: “What a Wonderful World” – for – hvor er det dog en vidunderlig verden – og ikke mindst – et vidunderligt land – en vidunderlig tid – vi lever i og jeg er meget stolt og ydmyg over at være en del af det hele. Livet er en gave – en gave som vi pakker ud, lidt efter lidt – en gave som vi skal huske at nyde – hele livet.