Uge 17 2021

En uge – hvor hele ugen simpelthen blev brugt 100% i klipperummet. Arbejder på 3 programmer om vandring i Thy – det bliver udsendelser som ikke bare fortæller om den helt unikke og barske natur, men også om historien, om landsbyer der er forsvundet i havet, om fiskerne og deres barske liv på havet, et hav som de i dag må dele med surfere og meget meget mere.
Og efter en koncentreret klippe dag er det nødvendigt for mig, at komme ud i luften, ud at mærke og dufte foråret – som for alvor trænger sig på – se den blå himmel, mælkebøtterne, de blomstrende træer, og sennepsmarkerne der lige om lidt er gule – og heldigvis – for mig – er aftenerne blevet længere.
Ønsker alle en smuk uge, og nyd hver dag i den 🌞

Foto fra ugens forskellige Vandreture – foto, som vidner om et forår, der for alvor trænger sig på – og en sol der varmer og får alt til at spire – men til gengæld pivkolde nætter