Uge 11 2021 – en tv-premiere uge

“Meget mere Thy … Thy Whisky” onsdag kl 21:05 på tv-kanalen dk4

– På slægtsgården Gyrup – med Nationalpark Thy som nabo – er der blevet drevet landbrug i omkring 300 år. Og det er – vel og mærket – landbrug på den helt traditionelle måde – hvor der pløjes og harves – der såes og høstes og køerne malkes – og sådan er det stadig – meeen i 2010 får Nicolaj – som er 7. generation på gården – en idé. Hvorfor ikke producere whisky af det korn der dyrkes? Som tænkt så gjort – og han overrasker resten af familien med resultatet – ja endda så meget at 2 døtre der er godt i gang med deres eget liv – langt væk fra Thy – fatter en interesse. Sammen med deres 2 mænd – som begge er født øst for Storebælt – flytter de fra København – hjem til Thy i 2016 og i dag producerer de dansk whisky i verdensklasse. Læs mere:

Sidste uge blev en uge, hvor der er redigeret, klippet og skrevet speak til “LOOP food lab” – programmet – et program der meget kort fortalt handler om Urban Farming.

Tirsdag var vi på optagelser i Mariehaven i Ansager – til et nyt portræt af Helge Engelbrecht – et portræt der skal handle om at komme gennem et corona år – med skindet på næsen.

OG – ja – coverbilledet er fra én af mine daglige vandreture – ture hvor hovedet bliver tømt og kameraet fyldt – kan simpelthen ikke lade være med at fastholde et splitsekund, en stemning – når jeg vandrer gennem de lokale skove. Jo jo det har jeg vandret tusinder af gange før, og alligevel ser jeg noget nyt – hver gang. Se foto nederst på indlægget: