Uge 01 2021 – GODT NYTÅR

Det nye år er godt i gang – og vi ønsker for alle at det må blive et forrygende godt år.

På tv-kanalen dk4 – lægger vi ud med en masse godt tv – f. eks. er der
PREMIERE, fredag den 8. januar kl 19.10 på den 4. udsendelse fra Bornholm:
“Meget mere Bornholm … Sandvig og Strandhotellet”

Sandvig Strandhotel på Bornholm, blev grundlagt i 1895 – som et af de mange hoteller og pensionater – der langsomt begyndte at skyde op i slutningen af 1800-tallet. Hotellet var stort og pompøst og et af Nordbornholms mest fornemme hoteller. Det var specielt kendt for at være det sted man tog til for at danse – ligesom det var her – man etablerede et af Bornholms første diskoteker, og her – hvor danmarks første kvindelig DJ var ansat hver sommer. Men en dag var det hele ligesom slut – indtil Pia og Kasper kom forbi.
De fortæller om deres drøm med det store gamle legendariske hotel – Randi vil føre os tilbage til 70’erne, til livet som discjockey og Anders – landbetjentens søn – fortæller om at være gæst – dengang hvor mændene skulle bære slips for at komme ind til bal på hotellet.