Uge 21 … Corona uge 10

3 tossede vinhandlere – er 3 gutter der går rundt i en vinhandel i Skanderborg og bestemt ikke vil kede sig – de vil have de sjovt – så de har en lusket plan. Hvad det går ud på – ja det kommer der en tv-udsendelse ud af. En udsendelse som vi – i dag, mandag – lavede optagelser til – i Skanderborg.

Og ugen – som vi har bag os – var en uge med masser af klippe- og researcharbejde og man må sige at det passede fint til det kedelige vejr, ugen var præget af.

I hvert fald kedeligt, når man sidder inde og kigger ud – men det der er sjovt, er at når man er ude i naturen – ude i vejret – så fejler det intet. Vi var eksempelvis på en lille vandretur i Rold Skov – ikke noget med dårligt vejr her – glæden over at mærke og dufte en skovbund – overskygger alt.

Så derfor er det herligt at researchen netop var til kommende nye tv-udsendelser i serien “Til fods i naturen …” og indtil videre har vi 3 – 5 udsendelser i støbeskeen. Jeg glæder mig vildt meget til at komme i gang med dem.

Udsendelsen “Hjemme hos … Yrsa Dunvad” – blev også afleveret og er nu klar til at blive programsat – men du kan allerede smugkigge de første par minutter – af den 30 minutter lange udsendelse – her:

“Hjemme hos … Yrsa Dunvad, Billedkunstner & Forfatter

Tænker også at det er på tide at tage jer med ind i vores speaker studie. Det er nemlig her – det ‘sner’ – på Trindsøvej i Århus – hvor min ynglings speaker, Betina Skatka – indtaler al vores speak.

Det er på alle måde en stor fornøjelse – Betina skal bare læse teksten igennem en enkelt gang – så fanger hun den stemning, som jeg forestiller mig, når jeg skriver speaken – det er sååå fedt. ❤️

Denne uge vil jeg fremhæve:
“Lysglimt – i mere end 100 år” kl. 18:05 onsdag 20 maj
“Dorte Tilma … Organisten og kunstneren” kl. 20.05 torsdag 21. maj
“Sommer i Blokhus — med Vildmarks-Jon” kl. 20.50 fredag 22. maj