Kongen af Krims Krams

Optagelser til en ny udsendelse i serien “Hjemme hos .. ”

Vi er på besøg ved Finn Torslow, Kongen af Krims Krams, “en storsamler af lidt af hvert”, siger han.

At træde ind i Finn Torslows hjem er som at træde et skridt tilbage i tidskapslen. “Det er et helt museum” har folk sagt når de besøgte ham, og en dag tænkte han: “Jamen så må det blive et museum” – som tænkt så gjort.

I dag kan man få en rundvisning, hvor han ivrigt fortæller om sit liv, et liv hvor han med en handelseksamen, startede egen engros virksomhed, hvor han solgte eget design i alverdens gaveartikler og brugskunst. Alt fik han produceret i østen, så “det er blevet til 59 rejser derud – dvs. omkring 1,5 millioner kilometer i luften” siger han – og det har ikke været kedeligt.

Finn har altid været optaget af “Guld og Glamour” og alt hvad der har med de kongelige at gøre. Dronning Margrethe – har endnu ikke gjort entre i de royale stuer – men hun er inviteret – og han er klar til at modtage hende.

Og så kunne hun jo lytte til en af Prinsegemalens plader – for naturligvis var Finn på pletten da Prins Henriks store pladesamlingen blev udbudt på auktion.

Smugkig her på lidt foto fra optagelsesdagen: