Vandring i Atlasbjergene

Denne rejsebeskrivelse er langt fra færdig – så vend tilbage 🙂

Søndag den 28. Oktober – Første dag med vintertid og første dag med vinter – ja vinter – for der er faldet sne mange steder i nat og det kan vi også se her fra togkupeen. Er altså bestemt ikke vild med det – vil hellere have sommer og netop derfor er det fedt at sidde her i toget på vej til Kastrup for at tage et fly til 8 dages vandring i Atlasbjergene i Marokko. Vi – er Alice og jeg ?‍♀️?‍♀️

Alt går som det skal igennem hele lufthavnsvæsenet, finde den rigtige tjek-in skranke, finde vores guide og de andre der skal med på samme tur. Ja ja – det er jo ikke ligefrem hver dag jeg skal begå mig i en lufthavn. Her er alt for mange mennesker og uendelige lange gange med uendelige lange rækker med skranker, butikker, caféer og ja “You name it” Men selv for tumper som kommer lige ind med 4toget – kan det lade sig gøre at finde vej i labyrinten.

Og netop det at være tumper mærker vi da vi skal gennem den sidste kontrol. Alice siger – det er forkert vi skal da ikke gennem flere kontroller. En hovedrystende dame smiler overbærende “Hvis I skal til Marokko, så skal I denne vej”, “Ja ja ja” siger vi “Det er jo ikke hver dag vi er ud at rejse” “Nej det kan jeg se” svarede hun “Det er sådan nogen som jer der gør at min dag ikke er kedelig” smiler hun

Og nu sidder vi altså i flyet og er lettet. Synes nu vejen er lidt ujævn, og vi skal da også beholde seatbelt på. Hun siger noget over højtaleren men på arabisk – fatter ikke en dyt.

I flyet går Kirsten rundt og fortæller os hvordan vi skal forholde os når vi lander. At mens vi venter på bagagen skal vi sørge for at veksle penge. Jeg vekslede 100euro og 1040 af deres penge.

Vi kommer ud til regnvejr, men en lun Afrika luft. En lille 20 personers bus kører os til hotellet. På turen orienterer Kirsten os om at vi skal starte allerede kl 7 næste morgen og dvs at vi straks skal i seng og får max 6 timers søvn. Det får jeg. Jeg sover som en lille gris.

Mandag den 29. Oktober.

Dag 2 Casablanca – Ouzud – vandfald og vandring

Vi kører tidligt fra Casablanca og sætter kurs mod det smukke naturområde ved Ouzud. Her vandrer gennem olivenlunde, til vi når vandfaldet. Turen, der er på 3-4 timer, går gennem den lille landsby Ouzud.

Området er kendt for berber aberne, der er født uden haler og dermed helt anderledes end de aber, vi ser på Djemaa al-Fna i Marrakesh. Det er en oplevelse at iagttage aberne i deres naturlige omgivelser.

Vi nyder området omkring det smukke vandfald efter traveturen. Herefter går turen i bus til vores logi i Ouzud.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Vi kører kl 7.00 som aftalt. Stadig mørkt og det har regnet hele natten, men tørt nu.

Undervejs fortæller Kirsten:

Vejene ejes af the goverment/kongen

Her dyrkes kartofler. Og senere vil vi se olivenlunde, dadler og appelsiner

Kongen har en anden funktion end vores dronning – men han betyder meget for befolkningen og aldersmæssigt ligger han mellem vores dronning og kronprinseparret. Han ses ofte i offentligheden

Beboelseshuse ser ud som om der ikke bor nogen – men det gør der. Kirsten anbefaler at men ikke fotograferer her.

Vi gør et kort stop ved en tank – toilet og en kop kaffe.

Kommer til en ret stor by med supermarkeder. Også her gør vi stop. Her har vi en af de få muligheder for at købe vin og øl.