Klokken er 10 formiddag – jeg har pakket et par æbler og 2 bananer i rygsækken og er bare så klar til en god vandretur sammen med Pia. Hun kommer og efter hejknuserne er vi enige om at gå med det samme.

Vejret er helt fantastisk. I går sneede det det meste af dagen. I dag er det væk, solen skinner og næsten ingen blæst.

Vi snakker uafbrudt og allerede efter kort tid er jeg forpustet. Ikke fordi vi går hurtig – men bare fordi vi snakker og snakker og det gør åbenbart at man bliver forpustet. Nå – men det er kanon hyggeligt og vi har forbavsende meget at snakke om.

Jeg har tilrettelagt ruten sådan at vi går ned til vandet, langs vandet og hen til skoven. Her er en helt ny grusbelagt sti. Og det skal nydes, for lige så snart vi er inde ved den gamle sti i skoven, går vi ren mudder.

Efter skoven – et stræk hen over en mark, den er rimelig tør og så er vi i den næste skov, Vosnæsskoven kalder jeg den. Nu et pænt langt stræk gennem den på en ret kuperet sti – lidt udfordrende da den også er meget mudret.

Vi holder en lille kort pause – på mit lille favoritsted – ved vandet.

Videre op ad Løgtennvej og bag om Vosnæsgård.

Hjem igen gennem skoven,  langs vandet til Værket og hjem

14,5 km blev det til.

Kategorier: Adventure

lissiemarie

I'm journalist, program-planner, fcp editor, photographer, painter, sculpturer, designer and last but not least, adventurer :)

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.