En ellers grå dag – men den viste sig lige før den gik ned igen.

I dag måtte jeg vandre uden mit lille lommekamera – synes næste ikke det kan lade sig gøre – men det lykkes. Heldigvis har jeg jo selvfølgelig iPhonen men da batteriet er temmelig slidt – så holder det ikke længe. Og at tage foto – bruger ret meget batteri. Og da det er vigtigt for mig at have Endomondo kørende – bare så jeg kan se dokumentation for længde og hurtighed – ja så må jeg spare på batteriet.

Nå men ikke mere om det – jeg vandrede derudad og snuppede et par foto.

I dag er hovedet fyldt godt op af mit kommende lægebesøg i morgen. En lille rød/brun plet på min kind – har været der siden efteråret – skal tjekkes for om det kunne være forstadie til hudkræft.
Kan ikke få det ud af hovedet: “Hva’ nu hvis…….?
Kan ikke lade være at tænke på min kære far – efter at han fik sin hudkræft konstateret – fik han 5 år.

Får hjertebanken/høj puls når jeg tænker sådan, så jeg gør en kæmpe indsats for at kigge på naturen og fange et eller andet der kan få mine tanker til at flytte fokus. Pludselig forstår jeg hvorfor mit lille kamera er en uundværlig følgesvend. Når jeg kigger efter motiver i naturen – ja så er jeg der – og ikke i et negativt tankeforløb.

OG det er nødvendigt at flytte tankemylderet til noget positivt. Jeg har altid tudet min egne ører fulde af at når man vil have et langt liv – og det vil jeg – skal man være positiv, tænke positiv, være glad, være sød osv osv. DET ved hovedet og så er det jo bare at få sjælen med. Hvor svært er det lige? Jo – det er meget lettere sagt en gjort, når jeg nu er født med en tendens til tungsind, til at se hullerne i osten og ikke selve osten.

Men der er ingen tvivl om at man kan træne sig i at tænke positivt. Præcist ligesom dengang jeg fandt ud af hvad der sker når man sender et smil til folk man møder på sin vej – også i gråvejr, regn og kulde. Du FÅR et smil tilbage. Punktum.
Men dengang tænkte jeg – at “du kan da ikke bare gå rundt og smile til folk når du ikke er “IN THE MOOD””
Jamen det kan man altså godt.
Når jeg i dag går derud ad, er det altid med et løftet hovedet og så virker det helt naturligt at smile til forbipasserende – og når du så får et smil igen – varmer det og piller lidt ved det “dårlige” humør.

Det lykkes faktisk også på min vandretur – selvom jeg ikke møder ret mange mennesker – at blive lidt mere positiv. Alene det at gå raskt afsted, mærke vinden og luften – det er en slags medicin. Jeg ved også at det betyder jeg sover bedre om natten – og igen – en god nattesøvn er også en uvurderlig super sund medicin.

Altså – lægebesøg i morgen – og det er først i morgen – og hvis jeg tager bekymringer om et svar på mig allerede før jeg får svaret – ja så er det da kimen til at blive syg. Det lykkes mig at flytte fokus og hygge mig i sofaen resten af aftenen.

Relive ‘Afternoon Feb 14th’

Kategorier: Adventure

lissiemarie

I'm journalist, program-planner, fcp editor, photographer, painter, sculpturer, designer and last but not least, adventurer :)

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.