Det er en 3,4 km vandresti …

… markeret med blå afmærkninger. Ruten er lidt kuperet på første del og derfor ikke egnet til gangbesværede. På våde dage an ruten være en udfordring især på den nederste del. Det fandt vi ud af efter princippet: “Learning by Doing”

Altså et lille hint til at det er en god idé at orientere sig på forhånd

Langs Strandkærstien ser man noget af det mest varierende natur i Mols Bjerge. Her har mennesker i århundrede forsøgt at dyrke og udnytte jorden, og landskabet bærer stadig præg af det. Langs stien kan der ses alt fra naturskov, lysåbne ovedrev, ældgamle hulveje og stendiger. Området plejes af Molslaboratoriets dyr.
Undervejs kan du opleve og få oplysninger om • Stenalderhavets kystskærnter, littorinaskrænt • Øvre og nedre Strandkær • Nulstilling • Mølleå

Sværhedsgraden her er i den lette ende, men kun den første del, for det skal vise sig at blive væsentligt mere udfordrende.

Efter et fint stræk langs Mølleåen, hvor den mudrede sti er stivfrossen – det er fint nok – drejer stien ind i skoven og her er stien total oversvømmet med vand, i dag med tyndt is.
Vi tænker ikke på at gå tilbage, men tænker det er nok kun lige her.
Det var det ikke.
Vi forsøger at lege aber og springe fra gren til gren hen over vandet, det lykkes ikke. Til sidst kan det være lige meget, skoene er fyldt med smeltet isvand og mudder.
Vi kommer til nogle sommerhuse og er sikker på at her må være en vej.
Det er der også. Men den er på den anden side af et massivt el-hegn.

Vi kom retur til bilen – med våde fødder, men en morsom vandretur rigere.

Kategorier: Adventure

lissiemarie

I'm journalist, program-planner, fcp editor, photographer, painter, sculpturer, designer and last but not least, adventurer :)

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.