Kaløstien fra Ryomgård til Kalø Slotsruin

Ud at vandre! Det er sååå godt … på alle mulige måder, masser af frisk luft og en stiv computernakke får det væsentligt bedre og man bliver i godt humør, ja faktisk tog jeg mig selv i at gå at smile. Man møder en masse søde mennesker og vi er alle enige om at det er fantastisk at være herude i naturen.
I dag gik jeg på en relativ ukendt vandresti, Kaløstien. Den går fra Ryomgård mod Rønde og Kalø Slotsruin.
Det første stræk er hen over Ryom Ådal, videre rundt om skoven ved Mesballe, krydse Saksvad Bæk ved Skummelvad Bro og videre af den gamle Nørreherredsvej, som i øvrigt også er en del af cykelrute 22.
Nord for Kalø går stien op over en randmoræne hvorfra der er en af de flotteste udsigter over Djursland. Fra Rønde forsætter man ned gennem Ringelmose Skov, og videre til p-pladsen ved Kalø Slotsruin
Men fra Rønde gik jeg ad Molsruten langs vandet til Gl.Løgten Hotel. Det blev til 20,02 km i alt

Kategorier: Adventure

lissiemarie

I'm journalist, program-planner, fcp editor, photographer, painter, sculpturer, designer and last but not least, adventurer :)